Fogedmarken og Fogedgården er to sammenhængende gader i Haraldsgadekvarteret på Ydre Nørrebro i København. Fogedmarken løber mellem Jagtvej og Rådmandsgade, mens Fogedgården er en sidegade til Fogedmarken. Gaderne er anlagt på en gammel sandgrav og er private veje.
Gaderne blev navngivet som moderne pendanter til det ældre navn Rådmandsgade. Byfogeden, der også havde jord i »Borgmester og Råds vang«, var indtil 1660 den vigtigste kommunale tjenestemand i København. Han ledede bytinget hver mandag foran rådhuset og fungerede som politimester og dommer. Gadenavnet blev godkendt i 1935.
Indtil 1852 gik den såkaldte demarkationslinje langs Jagtvej. Det afgrænsede den militære beskyttelsezone, der omgave København, og betød at der mellem de københavnske volde og denne linje ikke måtte opføres fast bebyggelse.
Lidt nord for Tagensvej blev der i 1870’erne opført en lille bebyggelse med arbejderboliger, magen til dem der i de samme år blev bygget i f.eks. Brumleby eller i Sverrigsgade. Boligerne findes ikke mere, men lå, hvor Fogedmarken er i dag.
Fogedgården er opført 1942-43 og tegnet af Kay Fisker og C.F. Møller for Københavns Kommunes aldersrentenydere. Boligbebyggelsen er i fem etager med stribet murværk og tegltage og markante høje skorstene.
Fogedgården betragtes som et bebyggelsesmønster, dvs. et afgrænset område i bygningsmassen, hvor bygninger, pladser, veje, grønne arealer går op i en højere enhed. Ejendommen i nr. 6 husede fra 1948 til 1959 tidligere Kvindehjemmets annex, en træbarak med plads til 48 kvinder uden børn. En del af Kollegiegården har siden 1961 adresse i gaden.