I forbindelse med nød- eller akutsituationer vedr. Raadmandshuse bør du i egen interesse følge ejerforeningens nødprocedurer, så nødsituationen minimeres mest muligt, og du forhåbentligt undgår dyre fejludkald, som du selv risikerer at skulle betale for.

Det handler primært om udkald i forbindelse med:

  • vandskade
  • vandmangel
  • varmesvigt
  • strømsvigt
  • gaslugt
  • gasmangel
  • stormskade

Nedenfor i de vedhæftede dokumenter følger både lidt almen information samt mere specifikke procedurer, som du skal følge, hvis uheldet er ude.

Hvis du lejer din lejlighed ud, skal du ligeledes i alles interesse sørge for at orientere din(e) lejer(e) om procedurerne.

Ejerforeningen har oprettet en Facebookgruppe. Gruppens navn er EF Raadmandshuse og er en lukket gruppe, du som ejer eller lejer kan søge optagelse i. Her foregår en stor del af kommunikationen i foreningen - lige fra at være byttecentral til at kontakte bestyrelsen med forespørgsler af almen interesse. E/F Raadmandshuse lægger vægt på, at tonen altid er god i Facebookgruppen.

Information fra bestyrelsen vil ofte også blive lagt op i Facebookgruppen.

Akuthåndværkere:

Til E/F Raadmandshuse er knyttet en række håndværkere, hvoraf VVS og elektriker er AKUT-håndværkere.

AKUT-håndværkere tilknyttet E/F Raadmandshuse er

• VVS / blikkenslager Østblik VVS på tlf. 32 50 51 41 (døgnvagt) og

• Elektriker Vilstrup Olesen, tlf. 35 83 04 33 (døgnvagt)

Vær altid opmærksom på:

Kommer du i en situation, hvor du vælger at kontakte en af ejendommens AKUT-håndværkere, skal du være klar over, at ethvert udkald, der ikke er rekvireret af varmemesteren, som udgangspunkt skal betales af den beboer, der bestiller AKUT-håndværkeren.

I alvorlige, akutte situationer vil der i almindelighed ikke være problemer med at få godkendt et udkald, men du skal selv betale for et evt. fejludkald, hvis skaden med rimelighed kunne være blevet udbedret den førstkommende arbejdsdag, eller udkaldet i stedet skulle have været rettet til elektricitets- eller gasforsyningen (se under strømsvigt, gaslugt og gasmangel).

Som udgangspunkt dækkes udkald af eksterne AKUT-håndværkere aldrig.

Husk derfor, at ejerforeningen først betaler et udkald, når det er godkendt af varmemesteren.

Forsøg om muligt i egen interesse altid først at kontakte varmemesteren for at få en vurdering af situationen / skaden.

Varmemesteren kan kontaktes på e-mail: varmemester@raadmandshuse.dk
eller på tlf. 35 83 46 06 (bedst ml. kl. 8-12 på hverdage).

Husk at opgive dine kontaktdata, fx e-mailadresse eller mobilnummer.