Gaden har sit navn efter ”Rådmandsmarken”, der fra 1500-tallet var betegnelsen for området. Afgrøderne på marken gav indtægt til rådmændene, der var en slags borgmestre i københavns styre.
Rådmandsgade blev først anlagt omkring midten af 1800-tallet og fik sit navn i 1860. Efter 1. Verdenskrig blev gaden forlænget, så den fortsatte nord for Tagensvej.
Det fortælles, at borgmestre og rådmænd tilbage i 1600-tallet drog ud for at besigtige høsten i deres vang. Samtidig holdt de gilde på stedet i midlertidigt opsatte telte.
Efter krigen mod svenskerne i 1659, fandt en del af fredsforhandlingerne sted i telte, der var rejst i Rådmandsmarken.
Nedenfor ses et udsnit af kort over Nørrebro fra 1858. Dagmarsgade, Allersgade og Thorsgade er så småt blevet anlagt, og der er endnu kun spredt bebyggelse langs Nørrebrogade, som er den brede vej til venstre.
Rådmandsgade er kendetegnet ved en blandet bebyggelse af etageejendomme, villaer, værksteder og fabriksbygninger.
I den sydlige ende lå tidligere Johannes Bardings Farveri og Tøjrensningsetablissement (tegningen herunder). Bygninger er i dag nedrevet, og på stedet ligger børneinstitutionen Rådmandsgade 11.
På den modsatte side af gaden (Rådmandsgade 16) lå Lauritz Rasmussens Bronzestøberi.
I Rådmandsgade 71 lå fra 1936 elektronikvirksomheden Standard Electric A/S.