Husorden for ”Raadmandshuse” vedtaget d. 7.5.2018 i henhold til vedtægterne. 

Du kan hente vores Husorden som PDF i dokumentarkivet.

1. Affald

Af sundhedsmæssige grunde skal alt være pakket ind i affaldsposer. Flasker og glasskår samt aviser, papkasser og andre større ting må ikke henkastes i affaldssække, men skal afleveres på de anviste steder. 

Stor skrald må ikke henstilles på området, men skal afskaffes på retlig vis. Fire gange årligt bestilles containere til stor skrald, som opstilles på området. 

2. Altaner

Altaner skal holdes rene. 

Det er tilladt at anbringe altankasser ophængt i rustfrit beslag til beplantning. 

Der må ikke opmagasineres flyttekasser, affald, hårde hvidevarer eller lignende på altanen. 

Afskærmning og afdækning af altanen er forbudt. 

Det er ikke tilladt at anvende grill med kul på altaner. Gas grill med små gasbeholdere er tilladt, hvis dette ikke er til gene for andre beboere. 

3. Antenner/parabol

Der må ikke opsættes antenne/parabol på altan, tag eller andre steder uden bestyrelsens godkendelse. 

4. Bad og toilet

Af hensyn til natteroen bør der ikke bades mellem kl. 24.00 og kl. 6.00. 

For at undgå tilstopning af afløbsrør bør man være varsom med, hvad der skylles ud gennem vask og toilet. Bleer, vat, avispapir og lign. bør aldrig kastes i toiletkummen. 

5. Barnevogne, legeredskaber, cykler m.m.

Disse ting må ikke henstilles på trappegange, i kældre eller andre steder, hvor de kan være til gene for andre, men skal henstilles på de pladser og i de rum, der er indrettet hertil. 

6. Cykling og knallertkørsel

Ved henstilling af cykler, henvises til stativer. Knallertkørsel er ikke tilladt på bebyggelsens område. Årligt varetages der cykeloprydning på området. 

7. Gård anlæg

Ejerforeningen har gjort sit til at skabe en god bebyggelse, og det må henstilles til beboerne, at man passer på træer, buske og anden beplantning, så udgifterne vedr. vedligeholdelse af de grønne arealer kan blive så lave som muligt. 

Det er ikke tilladt at tørre vasketøj i gården. 

Flyt gerne rundt på borde og bænke, så de står hvor man vil bruge dem. Husk dog at sætte dem på plads og ryd op efter sig. 

Ved brug af fælles grill skal disse være under opsyn af en voksen. Grillen renses efter brug og asken smides ud i de dertil beregnede beholdere. 

8. Leg og boldspil

Leg og boldspil må ikke foregå på trapper, i kældre og gadedøre, hvor det kan være farligt eller til gene for andre beboere. De forskellige legeaktiviteter henvises til de dertil indrettede områder. 

Det er naturligvis ikke tilladt at tegne eller male på ejendommens træ- eller murværk eller på anden måde beskadige ejendommen eller dens haveanlæg. 

9. Maskiner

Støjende værktøj må kun benyttes i lejligheder til ophængning af billeder, gardiner og lignende i tidsrummet kl. 7.00 – 19.00. Det samme gælder vaskemaskiner og tørretumblere, hvis deres støjniveau chikanerer naboen/underboen. 

10. Musik

Benyttelse af radio, fjernsyn, grammofon, båndoptager og musikinstrumenter m.m. skal ske med hensyntagen til naboerne. I de sene aftentimer skal der vise særligt hensyn og støjen skal dæmpes ned, så andres nattero ikke forstyrres. I særlige tilfælde bør I sikre jer, at naboerne er indforstået med støj efter kl. 24.00. 

11. Parkering

Parkering af personbiler og motorcykler må ikke finde sted på området udenfor de etablerede parkeringspladser. 

12. Pulterrum og kælderrum

Rummene skal, selvom de ikke benyttes, være aflåste og eventuelle vinduer skal holdes lukkede. Benzin må ikke opbevares i rummene. 

13. Trapper og trappevask

På trapper og trappegange må flasker, fodtøj, legeredskaber med mere ikke henstilles. 

Dørmåtter skal fjernes fra trappegangene på de dage, hvor trappevask foretages. 

Det er ikke tilladt at ryge i trappeopgangene.

14. Udluftning

For at undgå fugtdannelse og dermed følgende ødelæggelse af træværk, tapet og maling bør beboerne foretage en effektiv udluftning gennem vinduer og døre. Helst flere gange dagligt, blot 5 – 10 minutter ad gangen. 

15. Fodring af dyr

Det er ikke tilladt at fodre fugle eller katte på området. Dette er grundet risikoen for rotter.